kalender

JEG ER ARMENIER

Den 1. februar – 30. april 2016

Vi husker folkemordet på de kristne armeniere

Tre arrangementer om folkemordet på armenierne i 1915 i Smørum Kirke, udstillingen kan ses i Konfirmandhuset.

Man mindes den danske heltinde Karen Jeppe, der hjalp de forfulgte kristne. Og man hører historien om, hvordan det hele gik til. Og kirken præsenterer fotoudstillingen ”Jeg er armenier”.

Karen Jeppe – en dansk helt

Mandag den 1. februar kl. 13.00 får Seniorklubben i Smørum Kirke besøg af Kate Royster. Kate Royster har skrevet bogen ”Karen Jeppe og det armenske folk”. Bogen handler om en heltemodig dansk lærer, der for 100 år siden tog til Armenien for at hjælpe de nødstedte kristne armenierne, der blev forfulgt og dræbt i hundredetusindtal.

Fotoudstillingen

Mandag den 1. februar åbner fotoudstillingen ”Jeg er armenier” i Konfirmandhuset. Udstillingen er åben for alle, og skoler er meget velkomne. For 100-år siden blev de kristne armeniere udsat for et folkemord. Armenierne blev spredt til alle verdenshjørner, og nogle havnede i Danmark.

Folkemordet på armenierne

Onsdag den 16. marts kl. 19.30 får vi besøg af journalist Helle Schøler Kjær. Hun er ekspert i Mellemøsten og har skrevet en bog om folkemordet på de kristen armeniere i 1915. Helle Schøler Kjær vil fortælle om, hvad der skete for 100 år siden, og hvorfor det har betydning den dag i dag.

Ledøje Smørum Pastorat

______________________________

10. januar – 31. januar 2016

Armensk nytårskoncert og fernisering søndag den 10. januar kl. 15.00 i Haslev Kirkehus

En fotoudstilling om armeniere i Armenien og Danmark af Sille Arendt og Kate Royster i Haslev Kirkehus, Kirkepladsen 8 A, 4690 Haslev.

Stor armensk pianist, ny norsk violinstjerne og Haslev Kirkes egen sopran og fernisering, hvor den armenske ambassadør i Danmark og Norge H. E. Hrachya Aghajanyan og åbner fotoudstillingen i pausen i koncerten.

Marianna Shirinyan spiller to af Chopins kendteste klaverværker, balladen i f-mol og nocturnen opus 9.
Betty Gregers Arendt synger med Marianna Shirinyan fire russiske sange af Rachmaninov bl.a. han kendte vocalise og fem sange af Tchaikovsky.
Og med vanlig armensk talent for at improvisere har Marianna Shirinyan i den 11. time spurgt, om hun må tage den store nye norske violinstjerne Guro Kleven Hagen med til koncerten i Haslev Kirkehus. Hagen og Shirinyan spiller sammen den franske komponist Francis Poulencs muntre violinsonate og Prokofievs vældige violinsonate over russiske folkemelodier. Altså et sandt overflødighedshorn af stor musik!

Denne nytårskoncert er arrangeret af Faxe Kunst og Musikforening i samarbejde med Haslev Kirke. Der tages en entré på 100 kr. Der er både forsalg fra Kirkekontoret og fra musikforeningen. Men der skal nok blive plads til alle!

I forbindelse med koncerten er der fernisering på fotoudstillingen JEG ER ARMENIER, som fotografen Sille Arendt og forfatteren Kate Royster lavede i 2015 i forbindelse med markeringen af 100 året for det armenske folkedrab. Siden Haslev Kirkes Ungdomskor i oktober 2014 besøgte Armenien og med efterfølgende besøg af et stort armensk børnekor i Haslev i april 2015 er der blevet knyttet tætte bånd mellem Haslev og Armenien. Derfor kommer den armenske ambassadør i Danmark og Norge H. E. Hrachya Aghajanyan og åbner denne fotoudstilling i pausen i koncerten. Faxe Kommunes borgmester Knud Erik Hansen deltager også. Knud Erik Hansen var en af de alt for få danske politikere, der i april 2015 turde bruge ordet FOLKEDRAB om de massakrer, som armenierne blev udsat for op mod og under første verdenskrig …

______________________________

3. september – 4. okotber 2015

En fotoudstilling om armeniere i Armenien og Danmark af Sille Arendt og Kate Royster på Annaborg, Frederiksværksgade 2A, 3400 Hillerød.

Torsdag den 3. september kl. 19.30 er der åbningsreception. Der vil være musik med guitarist Vahan Sadoyan og oplæsning af Billeder fra Armenien og Artsakh med forfatter Kate Royster på dansk og oversætter Jasmin Kourginian på armensk.

Udstillingen er arrangeret i et samarbejde med Frederiksborg Slotssogn og Hillerød Kunstforening.

Læs mere på Facebook – Jeg er armenier

______________________________

19. april – 25. juni 2015

En fotoudstilling om armeniere i Armenien og i Danmark af Sille Arendt og Kate Royster i Vor Frue Kirke i København

Fernisering den 19. april efter økumenisk gudstjeneste kl. 17.00 med den armenske biskop Armash Nalbandian og Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen.

 

Markeringer i Danmark 2015 i 100 året for Det Armenske Folkedrab

Søndag den 12. april kl. 19.30
DR’s Koncertsal
Koncert med Armenian Philharmonic Orchestra og den herboende armenske pianist Marianna Shirinyan

 Mandag den 13. april kl. 19.30
Musikkens Hus, Aalborg
Koncert med Armenian Philharmonic Orchestra, Eduard Topchjan, dirigent, Isabelle Faust, violin

Fredag den 17. april kl. 16.15
Farum Kirke
Debataften og armensk buffet med forfatter Matthias Bjørnlund, debat mellem journalist Christopher Arzrouni og Søren Espersen (DF) og klassisk koncert med 3 armenske musikere: Loussine Azizian, Pedro Lopez, Anna Kirova

 Lørdag den 18. april kl. 16.00
Haslev Kirke
Armensk eftermiddag og koncert med St. Hovhanness Children’s  Choir fra Berd, Armenien og Haslev Kirkes  Ungdomskor

 Lørdag den 18. april kl. 21.30
Cinemateket, København
The Cut – en film om Det Armenske Folkemord af Fatih Akin

 Søndag den 19. april kl. 17.00
Københavns Domkirke
Økumenisk gudstjeneste med Bishop Armash fra Damaskus og Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen og St. Hovhanness Children’s Choir fra Berd, Armenien og Haslev Kirkes Ungdomskor under ledelse af Peter og Betty Arendt. Herefter fernisering på udstillingen “Jeg er armenier” af Kate Royster og Sille Arendt

 Mandag den 20. april kl. 17.30
Frederiksborg Slotkirke, Hillerød
Koncert med St. Hovhanness Children’s Choir fra Berd,  Armenien og slotskirkens pigekor

 Tirsdag den 21. april kl. 19.30
Halskov Kirke, Korsør
Koncert med St. Hovhanness Children’s Choir fra Berd,  Armenien og Halskov Kirkes kor

 Onsdag den 22. april kl. 19.30
Hunseby Kirke, Lolland
Koncert med St. Hovhanness Children’s Choir fra Berd, Armenien

 Torsdag den 23. april kl. 14.00-24.00
Hellig Kors Kirke, København
Mindehøjtidelighed med live streaming af ceremoni fra Mother See of Holy Etchmiadzin i Armenien. Haslev Kirkes Ungdomskor og St. Hovhanness Children’s Choir fra Berd, Armenien, Vigil lysceremoni og midnatsmesse med præst Andreas Christensen.

 Fredag den 24. april kl. 20.00
Roskilde Domkirke
Natkirke med præst Per Vibskov Nielsen og fader Aram fra Armenien og Haslev Kirkes Ungdomskor og St. Hovhanness Children’s Choir fra Berd, Armenien

 Lørdag den 25. april kl. 16.00
Odense Domkirke
Koncert med St. Hovhanness Children’s Choir fra Berd,  Armenien and Haslev Kirkes Ungdomskor

 Lørdag den 2. maj kl. 8.00-20.30
Gylling
Tur til Karen Jeppes mindested